Jeg er kommet lidt bagud, men her er en lille opfølgning.

I fredags skulle vi videre sydpå, hvilket var befriende. Manila er med sine ca. 10 mill. indbyggere en meget beskidt by. Vi forlod allerede hotellet kl. 6:30 med en taxi der skulle bringe os til havnebyen Batangas, en køretur på små 3 timer hvis trafikken ellers tillader det. Jeg har tidligere prøvet turen hvor det tog 5,5 time med 40-50 km/t, så er dagen lang.

I Batangas var Randy, Jessicas bror mødt op for at ta’ imod os og hjælpe os med al vores bagage.

(Randy og Jessica)

Fra Bantagas sejlede vi med en bangka til øen Mindoro, der var vores bestemmelsessted.

(Færgen der sejler mellem Batangas og Sabang)

Sejltiden er på ca. 1,5 time og kan både være ganske smuk og ganske spændende. Jeg har ofte set delefiner på turen.

"Færgen" sejlede os til Sabang hvor Jessicas familie var mødt op for at tage imod os.

(Jessica, hendes mor og søster)

Vi havde på forhånd lejet en jeepney, der kunne transportere os alle inkl. bagage op til det hus vi havde lejet i Sinandigan.



Efter en kort ompakning fortsatte vi og hele familien den videre færd mod Jessicas forældres hus i San Teodoro hvor vi skulle ha’ en enkelt overnatning.

Om lørdagen startede dagen allerede kl. 4:00 da "svinet" skulle slagtes og steges over bål så vi kunne spise det til middag.


Imens pattegrisen stegte færdig over bålet gik vi en tur til Tamaraw Falls. Børnene har deres egen transportvogn trukket af en karabow.

(Jessicas karabow trækker vognen med børnene)

Vi andre må gå.


I mellemtiden er grisen blevet færdig og klar til at blive skåret ud.

Tiden i Manila er +8 GMT så vi landede ca. kl. 20:00 lokal tid onsdag den 5. december. Bortset fra at en af vores kufferter havde fået revet et hjul af inkl. noget af plastikskallen forløb udslusningen fra Manila lufthavn planmæssigt.

Jeg fik et særligt stempel i mit pas fordi jeg pga. min status nu har lov til at opholde mig i op til 1 år i Filippinerne uden visa, normalt er det 21 dage for udlændinge.

Jeg havde booket 2 overnatninger på et lille hotel i Manila, jeg kendte fra tidligere, hvilket gav os en mulighed for at shoppe lidt i Robinson Mall.

Afrejsedagen

Dagen oprandt hvor vi skulle af sted. Jessica bestilte en taxi, en stor én der kunne rumme de ca. 2 kubikmeter bagage. Taxien skulle køre os til Svågertorp hvorfra vi skulle tage toget til Kastrup.

Selve togturen gik såmænd meget fint når først bagagen var læsset hhv. på og af toget, 114 kg er dæleme meget. Det var først da vi nåede det rullende fortov i lufthavnen tingene begyndte at gå galt.

På vej op fra stationen under terminal 3 da vi stod på det såkaldte rullende fortov, fandt Jessica pludselig ud af, at hun ville demonstrerer bremsen på bagagevognen for mor. Da bagagen og bagagevognen tilsammen næsten vejer det dobbelte af hvad Jessica vejer skal der ikke meget fantasi til for at forestille sig hvad der så skete. Bagagevognen begyndte at tippe bagover og dreje sidelæns så forhjulene kom op og ride på kanten af det rullende fortov. Da kanten på sådan et rullende fortov ikke ruller blev vognen stille og roligt trukket mere og mere på tværs af fortovet. Nu har sådan et fortov jo en ende og så stopper tingene ganske enkelt med at rulle bare ikke min mor, Jessica nåede at springe over bagagen, men min mor ramlede ind i bagagevognen og landede oven på bagagen. Jeg kom lige efter med endnu en fyldt bagagevogn også denne blev hurtig tømt da den ramte den første kuffert. Nu var vi desværre ikke de eneste passagerer på rullebåndet og al vores bagage med mor ovenpå fylder temmelig meget i sådan en lille gang, så folk begyndte nervøst at gå baglæns på rullebåndet mens vi prøvede at få samling på tingene, det lykkedes til sidst og vi fortsatte vores færd mod check-in skranken. Vi nåede flyet, også det der skulle bringe os videre fra Frankfurt til Manila via, øhh en kinesisk by tæt på Hong Kong jeg ikke kan huske navnet på.

Før afrejse til Filippinerne

Tidligt på sommeren blev det besluttet at Jessica og jeg efter 3,5 år endelig skulle tilbage til Filippinerne. Min mor (senere kaldet mama Ellen) fandt ud af, at hun også havde lyst til at deltage noget af tiden.

Flybilletterne, som jeg havde købt for efterhånden lang tid siden, var købt hos et lille filippinsk rejsebureau. De havde lavet en særaftale med Lufthansa om at deres passagerer måtte medbringe 30 + 8 kg bagage.

Jessica havde efterhånden pakket i 3 uger, uden jeg havde tænkt over hvad det kunne føre til. Men dagen før afrejsen var Jessicas bagage klar til at blive vejet, holy sh.. – 58,3 kg ekskl. håndbagage. Det tillod mig at medbringe ca. 1700 g bagage eller omregnet i tøj, én Teva sandal, én kortærmet T-shirt og ét par underbukser, måske kunne der også lige presses en tandbørste ned, hvis ellers håndtaget blev savet af.

Det kostede mig noget af mit dykkerudstyr, men det gik nok endda.
Min mor medbragte heldigvis "kun" 20 kg bagage. De resterende 10 kg brugte Jessica i løbet af få sekunder.

Efter endt ompakning endte vi op med 90 kg bagage og 24 kg håndbagage - eller ialt 114 kg!!! Det gjorde allerede ondt i ryggen.